Årsmødet 2012
 
 

Til vort årsmøde sidste år proklamerede redaktøren af ØLentusiasteN Ole Madsen, at med 124 deltagere var Årsmødet i Fredericia det mest velbesøgte nogensinde i hele landet.


Det blev overgået i år: 132 medlemmer deltog. Arrangementet var igen i år henlagt til Generalen. Da gæsterne ankom, blev de modtaget i døren og budt velkommen af kaptajn Bent Rochler iført Beefeater outfit.


Alle blev budt på en velskænket fadøl efter eget valg, men dørene til ”festlokalet” var som altid lukket og bevogtet af vort bestyrelsesmedlem Rudy Mortensen, der denne aften til forveksling lignede en rigtig gentleman i sort jakkesæt, ternet butterfly, matchende lommetørklæde og bowlerhat. Det viste sig senere, at hele bestyrelsen var dresset up i ens tøj.


På slaget 19 blev dørene åbnet og til tonerne af ”Pump and Circumstances” fandt folk deres pladser i et inferno af engelske flag der prydede både vægge og borde, thi dette årsmøde stod naturligvis i mother Englands tegn.


På engelsk, bød vores Beefeater velkommen til alle de fremmødte medlemmer og naturligvis til Derek Matthews, der skulle forestå den efterfølgende engelske ølsmagning. Mødet blev indledt med at alle sang: ” Land of Hope and Glory”, hvor Derek naturligvis sang for. Et skønt syn at betragte de mange glade mennesker vifte med ”Union Jack” og skråle det bedste man havde lært.


Herefter entrerede formand Karsten Ejby scenen, i år iført smoking og solbriller, til tonerne af – naturligvis James Bond.


Bent Rochler incl. lanse – blev uden modkandidat valgt til dirigent. Bent fortalte kort om hans kostume, at det stammede fra Yeomen af the Guards – beskytterne af den britiske monark, der vogtede Tower of London. Navnet, der stammer tilbage fra 1485, skyldes at vagterne dengang ikke fik udbetalt deres løn i penge men i kød – deraf Beef Eaters.


I sin beretning omkring livets gang i vores kære forening kunne formanden tilfreds konstatere, at der har været en stor opbakning til alle møder og at én af vores store styrke er, at så mange medlemmer er så engagerede og hjælper til på forskellig vis til møderne.


 Karsten gennemgik de enkelte møder, ledsaget af et diasshow med mange sjove billeder fra de enkelte arrangementer:
* Julefrokost
* Juleølsmagning med Carsten Berthelsen
* Mad med/og øl med Søren Pedersen
* Finalesmagning
* Amerikansk Ølsmagning med Flemming Lindgaard
* Påskeølsmagning
* Besøg på Bøgedal Bryghus
* Lille Øllets Dag hos Pia og Tex
* Pubcrawl
* Øltur til Berlin
* Bier unter den Linden med Christoph Behnke
* Øllets Dag
* Italiensk Ølsmagning med Henrik Feldthaus


Formand Karsten Ejby blev genvalgt som formand. Som ny næstformand blev Kirsten Samsøe valgt. Rudy og Henrik, der har været med i bestyrelsen siden foreningen blev genstiftet for 4 år siden, valgte at trække sig for at give plads til nye kræfter. Den øvrige bestyrelse kom herefter til at bestå af:  Lars Texel Schmidt, Peter Mygind Leth, David Oxlund, Anders Ousen og Bent Rochler.


Under punktet eventuelt var der følgende:
- Vort medlem Heidi Dahl Neumann, indehaver af Dahlgård og øl-pusher i Skærbæk, er i gang med at lave et øl-laug. Interesserede opfordres til at kontakte hende.
- Øl der bliver serveret på Øllets Dag måtte gerne have været koldere (ærgerligt fordi vi netop havde sørget for en kølecontainer, hvor alt øllet havde stået koldt natten over – en logistik udfordring som vi vil søge at styre bedre til næste år).
- Det er rart at der er kommet en kvinde med i bestyrelsen.


Der er tradition for, at der trækkes lod om en række øl- og kogebøger sponseret af Billunds Boghandel:
Først blev der trukket lod blandt hjælpere på Øllets Dag. Vinderne blev:
Allan Just Sørensen
Dan Hansen
Hans Andersen
Lise Olsen
Dernæst blev der trukket lod blandt alle medlemmer der på DØE standen fremviste deres medlemskort på Øllets Dag. Vinderne blev:
Medlemsnr. 18412 Peter Beck
Medlemsnr. 1571 Kim Westergaard
Medlemsnr. 23550 Nick Videriksen
Medlemsnr. 25655 Erik Korntved
Slutteligt blev der trukket lod blandt de nye medlemmer, der blev indmeldt på Øllets Dag. Vinderne blev:
Medlemsnr. 26884 Kent Jensen, Blåhøj 29
Medlemsnr. 26893 Kirsten Dyhr, Plantagevej 59
Medlemsnr. 26906 Lone Møller, Bjerggade 11
Medlemsnr. 26908 Daniel Knudsen, Polluxvænget 4


De medlemmer der ikke deltog på Årsmødet og derfor ikke kunne få deres præmie udleveret, kan afhente denne hos formand Karsten Ejby i Købmagergade 5 (Karsten har mobil nr. 2023 9156).


I Fredericia har vi tradition for at uddele en række diplomer på Årsmødet. Således også i år:


Alle deltagere på ”håndbrygger messen” Lille Øllets Dag, stemte om det bedste bryg, blandt de mange gode øl man smagte: Vinder blev: Steen Jensen, Lillebælt Bryghus, med Whisky Stout.


Alle deltagere på Pubcrawlen stemte på deres tur om årets ølværtshus i Fredericia ud fra følgende kriterier: hygge, betjening, øludvalg og value for money. Vinderen blev: Generalen.


Alle deltagere på Øllets Dag stemte om Årets Øl i Fredericia. Vinderen blev: Hueguenotten fra Frederiksodde Haandbryggerlaug.


Titlen Årets Ølentusiast gives til en person der lokalt har gjort en stor indsats for udbredelse af – og kendskabet til godt kvalitetsøl. Meget fortjent gik denne titel til Kenneth Wiinberg Olesen, der efterhånden er blevet vores faste øl-tjener på Generalen. Kenneth yder en fantastisk service overfor foreningens medlemmer, når man entrerer stedet og hvem husker ikke det fantastiske ostebord, Kenneth arrangerede til det sultne folk under et af vores arrangementer.


Slutteligt blev de to afgående bestyrelsesmedlemmer Rudy Mortensen og Henrik Damm udnævnt til æresmedlemmer og fik ud over en usmagelig ølkæde om halsen også hver en almanak over deres tid i Danske Ølentusiaster i Fredericia. Peter talte ud fra den til lejligheden nedfælgede saga for de to, nu forhenværende, bestyrelsesmedlemmer.   


 Herefter var det vores 84 årige foredragsholder Derek Matthews der tog over. Det var Derek der sammen med sønnen Torben var med til at starte øl-revolutionen i Danmark. Sammen startede de for 22 år siden og driver stadig øl-baren You Never Walk Alone i Kolding.


Derek holdt en utrolig underholdende smagning, hvor vi smagte:


Old Leg Over fra Daleside Brewery i Yorkshire på 4,1%
Roisin Scottish Tayberry Beer fra William Bros Brewing Co. på 4,2%
Suffolk Smokey fra St. Peters på 4,8%
Chocolate and Vanilla Stout fra Titanic Brewery på 4,5%
Guardsmen Oak Crafted Best Bitter fra Windsor & Eton Brewery på 4,2%
Reindeer Droppings fra Ridgeway Brewing på 6,0%
JJJ IPA fra Moor Beer Company på 9,5%
Peated Oak Aged Embrasse fra De Dochter van de Korenaar på 10%


Derek udtalte bl.a.:
* Jeg er utrolig glad for at være her, men omvendt er jeg glad for at være alle steder – i min alder.
* Der er tre ting der karakteriserer det at blive gammel. Det første er at det går ud over hukommelsen. De to andre kan jeg ikke huske.
* Når jeg dør vil jeg brændes og så skal asken spredes i Bilka. Så er jeg da sikker på at min datter besøger mig mindst to gange om ugen.
* Over indgangen i vores pub er et skilt med teksten: ”You are now entering a Budweiser free zone”
* Omkring Budweiser siges det, at det er som at elske i en kano ”Fucking close to water”

Efterskrift:
Dette er mit sidste referat fra i alt 46 medlemsmøder og 39 bestyrelsesmøder som sekretær i denne pragtfulde forening. På vegne af Rudy og jeg selv, vil jeg gerne takke bestyrelsen og alle vores medlemmer for en ualmindelig god tid. Vi ønsker god vind fremover – specielt til vores 2 nye bestyrelsesmedlemmer. Vi håber at I vil fortsætte den innovative og lidt gale linie som den afgående bestyrelse har lagt.

 

Deltagerne i årsmødet blev modtaget af en yeoman of the guard, populært betegnet "beefeater"
Rudy og Henrik forlader bestyrelsen efter mange års tro tjeneste